Vi har samlet 49 slagskruetrækkere fra 5 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-37%
-34%
-30%
-30%
-30%
-15%
-14%
-14%
-14%
-14%
-13%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 5 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En slagskruetrækker er det værktøj, der får folk til at spørge, hvorfor de ikke købte den for flere år siden. Den skruer lange skruer i hårdt træ uden at du skal lægge hele din kropsvægt bag, og den slider ikke bitten op på samme måde som en almindelig boremaskine, der bare presser på.
Til gengæld er det ikke et universalværktøj. Der er opgaver, hvor den er direkte forkert at bruge, og der er tal i specifikationerne, som betyder noget helt andet, end de ser ud til. Her får du gennemgangen af det, du bør have styr på, inden du bestiller.
En slagskruetrækker ligner en lille boreskruemaskine, men mekanikken indeni er en anden. Når modstanden bliver for stor til, at motoren kan dreje skruen videre, kobler et hammerværk ind og giver en række hurtige slag i omdrejningsretningen. Hvert slag er et lille ryk, der flytter skruen et stykke længere.
Fordelen er, at kraften kommer fra slagene i stedet for fra dine håndled. En almindelig boreskruemaskine overfører hele momentet til dit greb — derfor vrider den i hånden, når skruen sætter sig fast. Slagskruetrækkeren gør det stort set ikke, og det er den vigtigste praktiske forskel.
Til gengæld har den ikke en momentkobling, som en boreskruemaskine har. Den stopper altså ikke selv ved et bestemt moment, og det stiller krav til, at du styrer den med aftrækkeren.
De tre navne forveksles konstant, og det fører til rigtig mange fejlkøb. Forskellen er værd at have på plads:
Med andre ord: en slagskruetrækker kan ikke bore i beton, uanset hvor mange slag den kan levere. Slagene går den forkerte vej. Skal du hænge noget op på en betonvæg, er det en slagboremaskine eller en borehammer, du skal bruge.
Den er i sit rette element, når der skal skrues meget, langt eller hårdt. Terrasser, lægter, spær, konstruktionsskruer, franske skruer og alt hvad der involverer lange skruer i træ. Her er den både hurtigere og mindre anstrengende end alternativet, og skruehovederne bliver sjældnere ødelagt, fordi bitten ikke skrider på samme måde.
Den er derimod ikke ideel til finere arbejde. Skal du montere et beslag med små skruer, samle et fladpakket møbel eller skrue i tynd plast, er den svær at dosere — og uden momentkobling er det nemt at trække skruen over eller igennem materialet. Til den slags er en almindelig boreskruemaskine ofte det bedre valg.
Mange håndværkere har begge dele i tasken, og det er ikke tilfældigt. De to værktøjer supplerer hinanden.
Momentet angives i newtonmeter (Nm) og er det tal, der bliver fremhævet mest i markedsføringen. Det beskriver den drejekraft, slagskruetrækkeren kan levere ved maksimal ydelse.
Der er to ting værd at vide. For det første er tallet et spidsmoment under slag — det er ikke noget, du kan trække konstant. For det andet er behovet mindre, end de fleste tror. Til almindeligt træarbejde og montage rækker selv beskedne modeller langt. Det høje moment bliver først relevant ved lange konstruktionsskruer i hårdt træ, ved franske skruer og ved bolte.
Producenterne måler ikke nødvendigvis på samme måde, så et Nm-tal fra ét mærke kan ikke sammenlignes direkte med et fra et andet. Brug tallet som en grov indikation af klassen — ikke som en facitliste.
Ud over momentet finder du typisk to tal mere. Omdrejningstallet (o/min) fortæller, hvor hurtigt værktøjet spinner, når der ikke er modstand — altså hvor hurtigt skruen kører i, indtil slagene sætter ind. Slagtallet (slag pr. minut) fortæller, hvor mange slag hammerværket leverer, når det først arbejder.
Høje tal betyder hurtigere arbejde, men ikke nødvendigvis bedre kontrol. Vigtigere for hverdagsbrugen er, om slagskruetrækkeren har flere hastighedstrin. Et lavt trin gør det markant lettere at starte en skrue præcist og at undgå at trække den over — og det er den funktion, du kommer til at bruge oftest.
Børsteløse motorer er blevet standard i mellemklassen og opefter, og af gode grunde. Uden kulbørster er der mindre friktion, mindre varmeudvikling og ingen slidkomponent, der skal skiftes. Det giver typisk længere levetid, bedre udnyttelse af batteriet og et mere kompakt værktøj ved samme ydelse.
Modeller med kulbørster er stadig fuldt brugbare, og de er billigere. Skal slagskruetrækkeren bruges nogle få weekender om året, er det ikke spildte penge. Skal den bruges dagligt eller til lange arbejdsdage, tjener den børsteløse motor sig hurtigt ind — både i driftstid pr. opladning og i holdbarhed.
Dette er i praksis den vigtigste beslutning, du træffer — vigtigere end den enkelte model. Når du køber din første slagskruetrækker i et system, binder du dig til den producents batterier. Alt hvad du senere køber af akkuværktøj, bliver billigere, hvis det bruger de samme batterier.
De kompakte 12 V-klasser er lette, korte og fremragende til montage, køkkenlåger, el-arbejde og alt hvad der foregår over skulderhøjde eller i trange skabe. De 18 V-klasser har mere kraft og længere driftstid og er standarden på byggepladsen.
Tjek også, om værktøjet sælges som "solo" — altså uden batteri og lader. Har du allerede batterier i systemet, er det den klart billigste vej ind. Har du ikke, skal du huske at regne batteri og lader med i prisen, når du sammenligner tilbud på tværs af webshops.
Kapaciteten angives i amperetimer (Ah) og siger noget om, hvor længe batteriet holder — ikke hvor kraftigt værktøjet er. Et større batteri giver længere driftstid, men vejer også mere og gør slagskruetrækkeren mere klodset at arbejde med i det små.
En almindelig løsning er at have et lille batteri til det lette arbejde og et større til de lange dage. Vær opmærksom på, at et kompakt værktøj mister meget af sin pointe, hvis der hænger et stort batteri i bunden af det.
Lithium-ion-batterier skal ikke aflades helt før opladning, og de har ikke godt af at ligge i en kold bil hele vinteren.
Næsten alle slagskruetrækkere har en sekskantet lynholder til bits, og det er en fordel: du skifter bit med én hånd, uden at skulle spænde en borepatron.
Til gengæld skal du bruge de rigtige bits. Almindelige bits er ikke lavet til at tage imod slag og kan revne eller vride sig af. Køb bits, der er beregnet til slagskruetrækkere — de er lidt mere fleksible og tåler belastningen. Det samme gælder toppe: skal du bruge slagskruetrækkeren med toppe, skal det være slagtoppe, ikke almindelige håndværktøjstoppe.
Der findes også bor med sekskantet skaft, så du kan bore i træ og metal med værktøjet. Det fungerer, men en boremaskine giver stadig et pænere resultat.
En slagskruetrækker er markant kortere end en boreskruemaskine, fordi der ikke er en borepatron i enden. Det er en større fordel, end det lyder — netop længden er det, der forhindrer dig i at komme til mellem to lægter eller inde i et skab.
Vægten mærkes først for alvor, når du arbejder over hovedet. Skal du skrue et loft op, betyder hvert hundrede gram noget efter en time. Kig også efter, om arbejdslyset sidder, så det ikke bliver skygget af dit eget greb.
Slagskruetrækkere støjer. Slagmekanismen laver et skarpt, metallisk bank, som ligger højere, end folk regner med, og lyden kommer tæt på dit øre. Brug høreværn, når du skruer i længere tid — det er et af de steder, hvor konsekvensen først viser sig efter mange år.
Brug også beskyttelsesbriller, når du skruer i hårdt træ eller metal. Bits kan knække, og stumperne flyver. Hold værktøjet i lige linje med skruen, så bitten ikke bliver belastet skævt, og lad slagene gøre arbejdet — pres ikke ekstra på, det gør ikke skruen hurtigere i.
De billigste slagskruetrækkere har kulbørster, ét hastighedstrin og et enkelt batteri i sættet. De skruer fint og er et fornuftigt valg til en gør-det-selv-opgave et par gange om året.
I mellemklassen får du typisk en børsteløs motor, flere hastighedstrin, bedre arbejdslys og adgang til et batterisystem med mange andre værktøjer. Det er her, forholdet mellem pris og udbytte er bedst for de fleste.
I den professionelle ende betaler du for holdbarhed, tætning mod støv og fugt, bedre ergonomi og et servicenetværk. Mærker som Makita, Bosch, DeWalt, Milwaukee og Metabo findes i denne klasse, mens for eksempel Einhell og Ryobi er stærkere repræsenteret længere nede i prisskalaen. Priserne bevæger sig løbende hos forhandlerne, så vær opmærksom på, om der er batteri med i den pris, du kigger på.
Blæs eller børst støv af ventilationsåbningerne, så motoren kan køles, og hold bitholderen ren — savsmuld og harpiks får lynkoblingen til at binde. Opbevar værktøj og batterier tørt og frostfrit.
Nej, ikke helt. Den mangler borepatron og momentkobling, og den er svær at dosere ved fint arbejde. De fleste ender med at bruge begge dele.
Det er ikke det rigtige værktøj. Til hjulbolte bruger man en slagnøgle til at løsne — og en momentnøgle til at spænde efter bilproducentens forskrift. Momentet på hjulbolte skal være præcist, og det kan en slagskruetrækker ikke give dig.
I hårdt træ, tæt på enden af et bræt eller ved lange skruer er forboring stadig en god idé — værktøjets kraft fjerner ikke risikoen for, at træet flækker.
Det er meningen. Slagmekanismen kobler først ind, når modstanden overstiger et vist niveau. Kører skruen let i, spinner værktøjet bare rundt — og det er præcis, som det skal være.